Tilbage til forsiden

Handelsbetingelser

Forretningsbetingelser for Jack & Bønnestagen ApS

CVR: 41356669
Langebjergvej 338A, 3050 Humlebæk
+45 49 99 94 56
kontakt@job-aps.dk

1. Generelle handelsbetingelser

1.1. Anvendelsesområde

Disse generelle betingelser gælder for alle aftaler mellem Jack & Bønnestagen ApS og kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.2. Aftaleindgåelse

En aftale anses for indgået, når kunden accepterer et tilbud, enten skriftligt eller mundtligt, og vi bekræfter ordren. Den senest tilsendte tilbudsversion er altid gældende.

1.3. Betaling og fakturering

  • • Faktura fremsendes efter arbejdets udførelse, medmindre andet er aftalt i fx serviceaftale.
  • • Betaling forfalder netto 8 dage fra fakturadato.
  • • Ved manglende betaling pålægges et rykkergebyr på 100 kr.
  • • Der fremsendes kun én rykker – derefter overdrages sagen til Dansk Inkasso, og vi betragter sagen som afsluttet hos os.

1.4. Aflysning og ændring af tid

Kunden kan ændre eller aflyse en aftale i overensstemmelse med de gældende gebyrer for den specifikke ydelse (se Bilag A og B). Ændringer og aflysninger skal ske skriftligt eller telefonisk.

1.5. Kundens ansvar

Kunden er ansvarlig for:

  • • Adgang til området
  • • Fjernelse af møbler, planter, biler, dyr mv.
  • • Adgang til vand og/eller strøm
  • • Særlige forhold, fx ustabile belægninger, skjulte installationer eller skrøbeligt hegn

1.6. Reklamation og ansvarsbegrænsning

Reklamation over mangelfuldt arbejde skal ske skriftligt og uden unødig forsinkelse.

  • • For erhvervskunder: senest 48 timer efter arbejdets udførelse.
  • • For forbrugere: gælder reklamationsret i henhold til dansk lovgivning, men vi anbefaler, at reklamation fremsendes senest 7 dage efter arbejdets udførelse.

Bemærk: Beplantning, ukrudt og hække udvikler sig hurtigt. Forandringer efter arbejdets udførelse er kundens ansvar, medmindre de kan dokumenteres som fejl i vores arbejde.

Jack & Bønnestagen ApS kan ikke gøres ansvarlig for:

  • • Indirekte tab og følgeskader, herunder driftstab, tidstab eller tabt fortjeneste.
  • • Forhold uden for vores kontrol, herunder vejrlig, force majeure eller kundens egne forsømmelser.
  • • Skader på ejendom, planter eller genstande, som ikke er fjernet eller sikret før arbejdet påbegyndes.
  • • Skader på skjulte installationer og ledninger – herunder ovenjordiske skjulte ledninger (fx fiber, el, gas, vand mv.) i fx hække og buskads – medmindre de på forhånd er tydeligt markeret og oplyst af kunden.
  • • Eventuelle skader på tredjepartsinstallationer, som kunden ikke på forhånd har gjort os opmærksom på.

1.7. Tvister

Uenigheder forsøges løst i mindelighed. Hvis ikke, afgøres sagen ved retten i Helsingør i henhold til dansk ret.

1.8. Forbehold

Jack & Bønnestagen ApS tager forbehold for alle skader, der kan opstå som følge af uforudsete forhold eller skjulte installationer. Dette gælder især:

  • • Skjulte kabler og rør (herunder el, vand, fiber, gas og lignende), der ikke er synligt markeret
  • • Overjordiske skjulte ledninger gemt i fx hække eller anden beplantning
  • • Skader forårsaget af tredjepartsfejl, underentreprenører eller uforudsete forhold
  • • Vejrforhold, som kan påvirke planlagt arbejde og behandlingsresultat

Disse forhold fritager os fra ethvert økonomisk ansvar, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Bilag A – Særlige betingelser for Fliserens

Gælder for alle fliserensopgaver udført af Jack & Bønnestagen ApS

A.1. Klargøring før opgavens start

Kunden er ansvarlig for at følgende er på plads inden vores ankomst:

  • • Fri adgang til det aftalte areal
  • • Adgang til vandforsyning (udendørs eller alternativt indendørs)
  • • Tilstækkeligt vandtryk (minimum 15 liter/minut)
  • • Parkeringsmulighed tæt på arbejdsområdet (gerne inden for 50 meter)
  • • Området skal være ryddet for møbler, krukker, grill, dyr, biler mv. (10 meter afstand anbefales)
  • • Større mængder ukrudt og græs skal være fjernet

Manglende klargøring kan medføre opkrævning af gebyr for ekstra tidsforbrug.

A.2. Opmåling og fakturering

  • • Der foretages en kontrolopmåling på dagen for udførelsen
  • • Fakturaen afspejler det faktiske antal kvadratmeter og arbejdsomfang
  • • Der tages forbehold for ekstraarbejde eller variation i opgavens omfang

Ved mindre afvigelser i opmålingen (op til 10 m² eller tilsvarende omfang) udføres arbejdet uden forudgående accept og tillægges fakturaen (maks. 1.500 kr.). Ved større afvigelser kontaktes kunden før igangsættelse.

A.3. Aflysning og ændring

Allokerede ressourcer og planlægning gør opgaven bindende efter accept. Ved aflysning eller ændring gælder følgende gebyrer:

Aflysning:

  • • Efter accept af tilbud: 495 kr.
  • • 2–5 dage før: 795 kr.
  • • 1–2 dage før: 1.895 kr.
  • • På dagen: 2.495 kr.

Ændring (flytning af tidspunkt):

  • • Senest 7 dage før: Gratis
  • • 2–7 dage før: 295 kr.
  • • 1–2 dage før: 895 kr.
  • • På dagen: 1.495 kr.

Ændringer og aflysninger skal ske pr. telefon 49 99 94 56 eller mail kontakt@job-aps.dk i åbningstiden.

A.4. Efterbehandling

  • • Imprægnering og fejning af fugesand/stenmel tilbydes som tillægsydelser
  • • Disse ydelser udføres kun ved tørre forhold og kan ske efterfølgende
  • • Fugesand og stenmel fejes i fugerne; yderligere efterfejning kan være nødvendigt
  • • Kunden må ikke betræde arealet før imprægneringen er tørret

Farver:

  • Fugesand: Lys/strandfarve
  • Stenmel: Grå

A.5. Reklamation og indsigelser

Indsigelser skal meddeles skriftligt til kontakt@job-aps.dk senest 48 timer efter arbejdets udførelse. Dette gælder for:

  • • Selve rensningen
  • • Fejning af fugesand/stenmel
  • • Påføring af imprægnering

Vedhæft gerne billeder og konkret beskrivelse. Vi bestræber os på hurtig udbedring, afhængigt af planlægning.

A.6. Ansvarsforhold

Jack & Bønnestagen ApS kan ikke drages til ansvar for:

  • • Revner, frostsprængninger eller porøsitet på gamle/slidte fliser
  • • Ustabilitet i belægning som følge af fjernelse af fugemateriale
  • • Pletter (olie, rust, maling, kalk mv.) der ikke kan fjernes mekanisk
  • • Farveforskelle eller skjulte skader, der bliver synlige efter rensning
  • • Skader fra vandindtrængning ved utilstrækkelig tæthed i døre, vinduer, skure mv.
  • • Tilstoppede kloakker, dræn eller afløb
  • • Elektronik og installationer, der ikke er beskyttet mod vand (robotplæneklipper, el-udtag mv.)
  • • Følgeskader eller indirekte tab

A.7. Poolområder

Ved arbejde tæt på poolen tages der hensyn, men der kan ikke gives garanti for, at opskyllet affald ikke havner i vandet. Kunden er selv ansvarlig for rengøring af pool og udstyr.

A.8. Vand og strøm

  • • Kunden stiller vand og evt. strøm til rådighed uden beregning
  • • Tilkobling kan ske via udendørs eller indendørs vandhaner
  • • Vi benytter op til 50 meter slanger – længere afstand kræver særskilt aftale

Bilag B – Særlige betingelser for Hækkeklip

Gælder for alle hækkeklipopgaver udført af Jack & Bønnestagen ApS

B.1. Klargøring

Kunden skal sørge for:

  • • Adgang til begge sider af hækken
  • • Fjernelse af forhindringer som møbler og cykler
  • • Strømtilslutning ved brug af elværktøj

Manglende adgang = gebyr på 495 kr. inkl. moms

B.2. Pris og opmåling

  • • Estimat gives ud fra højde/længde – endelig pris fastsættes på dagen
  • • Mindstepris: 1.195 kr. inkl. moms
  • • Merarbejde >400 kr. kræver kundens accept

B.3. Aflysning og ændring

Aflysning:

  • • Efter accept: 495 kr.
  • • 2–5 dage før: 695 kr.
  • • 1–2 dage før: 995 kr.
  • • På dagen: 1.495 kr.

Ændringer:

Ændringer senere end 5 dage før: 295–995 kr.

B.4. Affald og oprydning

  • • Affald samles og lægges klar – bortkørsel kan tilvælges (fra 395 kr.)
  • • 3 m³ affald faktureres evt. som timepris (650 kr./time)

B.5. Ansvarsforhold

Vi er ikke ansvarlige for:

  • • Skjulte installationer i hæk (hegn, ledninger, hegn)
  • • Grendrys hos nabo
  • • Skader på planter/hegn der er skjult eller sårbare

B.6. Vejr og højder

  • • Hække over 2,5 meter = tillæg
  • • Arbejde udsættes uden gebyr ved storm/regn

Bilag C – Særlige betingelser for serviceaftaler

Gælder for alle vedligeholdelsesaftaler indgået med Jack & Bønnestagen ApS

C.1. Aftalens indhold

En serviceaftale er en gentagende årlig aftale om pleje og vedligeholdelse af grønne områder – herunder flisearealer, træterrasser, bede, hækkeklip, græsarealer og lignende udendørsarealer. Aftalen kan omfatte både forebyggende behandlinger og løbende vedligeholdelsesopgaver.

En typisk serviceaftale kan for eksempel omfatte:

  • • Skumbehandling (algebehandling)
  • • Let vedligeholdelsrens af fliser og træværk
  • • Ukrudtsbekæmpelse og pleje af belægninger
  • • Græsslåning og beskæring af mindre beplantning
  • • Inspektion og vurdering af arealets tilstand
  • • Anbefalinger til videre behandling og vedligeholdelse

Indholdet af serviceaftalen tilpasses altid den enkelte kunde og fremgår af den individuelle aftale.

C.2. Gyldighed og varighed

  • • Serviceaftalen er løbende og gælder ét år ad gangen, med automatisk fornyelse, medmindre den opsiges.
  • • Arbejdet udføres løbende i sæsonen fra forår til efterår – typisk i perioden februar til oktober – afhængigt af årstid, vejrforhold og opgavetype.

C.3. Pris og betaling

  • • Prisen beregnes ud fra det aftalte areal, opgavernes karakter og hyppighed, og fremgår af den individuelle aftale.
  • • Betaling sker enten som månedlig opkrævning eller som en samlet årlig forudbetaling i starten af året – alt efter aftale.
  • • Ved løbende serviceaftaler udsendes faktura normalt i begyndelsen af hver måned, efter den 1., for de ydelser der er omfattet af perioden.
  • • Priser kan ændres med minimum 30 dages skriftligt varsel, eller hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdets omfang.

C.4. Opsigelse

  • • Kunden kan opsige aftalen skriftligt med 60 dages varsel, og opsigelsen skal ske inden udløbet af den måned, hvorfra opsigelsesvarslet regnes.
  • • Opsigelse sendes til: kontakt@job-aps.dk
  • • Ved opsigelse foretages en slutopgørelse af allerede udført arbejde, som faktureres i henhold til den indgåede tilbudsaftale eller det antal timer, der er brugt på det udførte arbejde.
  • • Jack & Bønnestagen ApS kan opsige aftalen med 30 dages skriftligt varsel uden yderligere begrundelse. I så fald opkræves ikke betaling for ydelser, der ikke er udført.

C.5. Adgang, aflysning og udeblivelse

  • • Aftalte opgaver udføres uden krav om, at kunden er til stede, så længe nødvendige adgangsforhold er sikret.
  • • Manglende adgang – fx aflåste låger, parkerede køretøjer eller utilgængelige arealer – betragtes som forgæves fremmøde og kan faktureres med et gebyr på 1.495 kr. inkl. moms.
  • • Udførelsesdatoer kan flyttes grundet vejr- eller sikkerhedsmæssige forhold – dette sker uden gebyr og varsles, hvis muligt.

C.6. Resultat og forventninger

Resultatet af vedligeholdelse af grønne områder afhænger af en række faktorer såsom vejrforhold, sæson, belægningstype, jordbund, tidligere vedligehold og arealets generelle tilstand. Forbedringer sker ofte gradvist og kræver løbende pleje over tid.

Ved alge- og skumbehandling skal det bemærkes, at virkningen ikke er øjeblikkelig. Synlige resultater fremkommer typisk inden for 1–4 uger og kan tage længere tid afhængigt af vejr, overfladetype og graden af begroning.

  • • Der ydes ingen garanti for total fjernelse af fx mos, sort lav, pletter eller misfarvninger. Disse behandlinger har et forebyggende og vedligeholdende sigte og indgår som en del af den samlede indsats for at opretholde et sundt og præsentabelt udemiljø.
  • • Ved hækkeklip, beskæring og trimning af beplantning tilstræbes altid en høj kvalitetsstandard, hvor arbejdet udføres med fokus på æstetik, plantens sundhed og kundens ønsker.
  • • Naturlige forhold uden for Jack & Bønnestagen ApS' kontrol kan påvirke resultatet – herunder ekstreme vejrsituationer, skyggeforhold eller lokale vækstforhold.

C.7. Ændringer i aftalegrundlag

Jack & Bønnestagen ApS forbeholder sig ret til at:

  • • Ændre vilkår, produkter eller tidspunkt for behandling med minimum 30 dages skriftligt varsel.
  • • Opsige eller justere aftalen, hvis forholdene på arealet ændrer sig væsentligt (eksempelvis omlægning, ændret adgang eller ny belægning).

C.8. Kontakt og spørgsmål

Har du spørgsmål til din serviceaftale, eller ønsker du at ændre eller opsige den, kan du kontakte os i åbningstiden:

49 99 94 56
kontakt@job-aps.dk

Har du spørgsmål til vores handelsbetingelser?

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til vores forretningsbetingelser eller ønsker yderligere information.